Hos Aarhus Fiskespa går vi højt op i de faktorer, der gør voksbehandlinger succesfulde.
Ved voksbehandlinger er det vigtigt, at hårene "hives" ud og ikke knækker ved brug af den rigtige voks til de forskellige hudområder.
Hygiejne er noget vi går højt op i og voksbehandlingerne afsluttes med påførelse af en god lotion, der "dulmer" huden og gør, at hårene ikke vokser så hurtigt ud igen.
Hos os bruger vi voks fra Lycon, som er en meget mild og effektiv voks
og som anvendes af de fleste professionelle klinikker.
Idet håret vokser i 3 faser, er voksbehandling noget, som kræver behandling regelmæssigt med 3-5 ugers mellemrum, men imellem voksningerne kan du nyde, at du slipper for at hive skraberen frem (det er vigtigt ikke at gøre dette). Mange kan opleve, at de få uger efter en behandling kan se hår dér, hvor huden er blevet vokset - det er ikke de hår, som blev fjernet under behandlingen, men de hår som kommer op fra de hårsække som er dannet sidenhen og som ikke har været lange nok til at tage under sidste behandling. Derfor betyder dette ikke, at voksbehandlingen ikke har været ordentlig.
For at få hårene til at vokse i nogenlunde samme cyklus på længere sigt, tilrådes det at blive vokset til at starte med hver 3 uge.
Hårvæksten bliver efterfølgende finere og færre, uden de stikkende og grove hår, som opleves ved barbering.
Når du skal vokses, anbefaler vi, at dine hår er omkring 1/2 cm lange. Er hårene længere end dette anbefaler vi, at du klipper eller trimmer dem ellers gør det ondt.
Fordi huden er sart de næste 3-4 dage anbefaler vi, at du ikke tager solarium, går i saltvand eller klorvand eller laver aktiviteter, der får sveden frem på kroppen.
Det er desuden rart for mange ikke at have stramtsiddende tøj på resten af dagen og muligvis dagen efter voksbehandlingen.
Det er normalt, hvis huden er irriteret, rødmer eller der er røde knopper - det vil forsvinde efter et par dage. Vi anbefaler desuden, at du peeler din hud 2 gange ugentligt ved bad de næste to uger med en ren Body Scrub, en peeling handske eller bare en vaskeklud.
(NB: Du skal ikke barbere dig mellem voksbehandlingerne ellers knækker hårene og de kan ikke komme ud ved næste voksbehandling).
Alle beskrivelser og billeder af vores behandlinger er baseret ud fra 8 års erfaring med kundernes resultater og egne test af behandlingerne og produkter på egen krop samt uddannelse. I skønhedsbranchen uanset klinik og behandlingstype må der ikke stilles garantier. Hos Aarhus Fiskespa holder vi os løbende opdaterede om produkter og teknikker, som giver behandlingen det bedst mulige resultat.